Varde Kommune sparer 1,6 ton CO2 om året med fuldmeldere

Varde Kommune opnår 21% reduktion i affaldsafhentning med digitale affaldsbeholdere.

IoT-sensorteknologi og realtidsdata anvendes på kommunens store affaldsbeholdere for at optimere ruteplanlægningen og reducere antallet af tømninger.

Situationen

Varde Kommune besluttede tilbage i 2013 at erstatte 160 små overfyldte skraldespande – ved strandene langs Vesterhavet og på rastepladser – med store seminedgravede containere. I dag er der 30 af denne slags containere. Det giver en samlet tømningskørsel på ca. 200 km.

Udfordring

Med over 30 containere blev det en logistisk udfordring at overskue, hvornår de enkelte containere skulle tømmes. Derfor blev alle contaninere tømt hver gang, men det kunne ikke længere gøres på en dag. Derfor ønskede Varde Kommune at finde en løsning, som kunne optimere tømningskørslerne.

Løsning

Varde Kommune fandt en løsning med sensorer (fuldmeldere) i alle 30 containere for at kunne monitorere tømningsbehovet.

Løsningen fra Nordsense betyder nu, at Varde Kommune kan planlægge tømningsruter efter behov. De har færre kørsler og kan næsten altid færdiggøre ruten på 1 arbejdsdag, hvilket betyder, at der bliver sparet tid og penge. Varde Kommune oplever meget sjældent, at en beholder bliver overfyldt, hvilket giver en bedre borgeroplevelse.

 

Varde kommune, affald og fuldmeldere

Reduktioner

1,6 ton CO2 - alene baseret på den ene skraldebil, der kører til de store affaldscontainere.

1.600 km kørsel til tømninger sparet. Her er der dog kun tale om 1 skraldebil.

Gevinster

Ca. 40.000 kr. pr. år Gennem reduceret dieselforbrug og medarbejdertimer. Hvilket er mere end investeringen på 30.000 kr.

Sådan er tallene opgjort

Situation: Varde Kommune har løbende opgraderet med flere containere, men antallet af årlige kørsler er det samme. Det er et kvalificeret skøn fra Varde Kommune, at hvis de ikke havde sensorer på, ville de forventeligt have haft ca. otte tømningskørsler mere om året. Det er disse otte tømningskørsler, reduktionerne og gevinsterne er beregnet ud fra.

  • De økonomiske besparelser er beregnet ud fra prisen på en medarbejder og bilen.
  • Den miljømæssige besparelse er udregnet ud fra antal kilometer og diesel forbrug pr. kørsel, hvilket svarer til 615 liter diesel, samt ud fra at 1 liter diesel skaber en CO2-udledning på 2,7 kg.

 

CO2-reduktion

CO2 reduktionen per kørsel er forholdsvis høj, men da Varde Kommune kun har en skraldebil til den type ruter er den samlede reduktion begrænset.

Betaler det sig?

  • Ca. 40.000 kr. pr. år.
  • Lave omkostninger og forholdsvis stor CO2-reduktion.

Relevant for andre?

  • Ifølge Varde Kommune ser flere andre kommuner på de store seminedgravede containere. Det er her, potentialet med sensorer er størst.
  • Potentialet er stort i kommuner med store geografiske områder, hvor der køres mange kilometer for at tømme containerne eller skraldespande.
  • Stort potentiale i kommuner med flere strande, rastepladser, naturområder eller andre turistattraktioner.

Klima for pengene

En tømningskørsel tager som udgangspunkt en arbejdsdag. En arbejdsdag er 7,75 time, og prisen for bil og medarbejder var i 2022 642 kr. Det gav en årlig økonomisk besparelse i 2022 på 7,75 (timer)*8 (dage)*642 (kr.) = 39.800,00 kr.

Økonomien på sensorerne er ca. 1.000 kr. pr sensor pr år. Prisen inkluderer leje af sensorerne, drift og vedligehold. Hvis eksempelvis en sensor løber tør for strøm, håndteres det leverandøren.

Prisen inkluderer også adgang til den digitale platform, som Varde Kommune får data fra. Med 30 affaldsbeholdere, er der en årlig driftsudgift på 30.000 kr. så løsningen giver en besparelse på ca. 10.000 kr.

Den miljømæssige gevinst er også værd at tage i betragtning. En tømningskørsel er ca. 200 km, og lastbilen kører ca. 2,6km/L. Så 1.600 km / 2,6km pr. L = 615 L diesel ved de otte kørsler. Det giver ca. 1,6 ton CO2 i besparelse.

Yderligere gevinster

  • Den kraftige reduktion af de 160 små skraldespande gør samtidigt, at der skal foretages væsentligt færre løft. Det har forbedret arbejdsmiljøet.
  • Den automatiske overvågning af skraldebeholderne gør, at de meget sjældent er fulde. Det giver en bedre borgeroplevelse.
  • Løsningen sparer også ressourcer (tid), som kan anvendes til andre opgaver.

Vær opmærksom på

  • At det vil være et udviklingsprojekt, og der kan være ”børnesygdomme”, indtil løsningen er fuldt
  • At flere skal kunne forstå og oplæres i løsningen fra starten af (ferie, nyt job, osv.).

 

Varde bruger fuldmeldere til at optimere affalstømninger

Hvad kræver det at implementere fuldmeldere?

Teknologisk

Implementeringen af løsningen foretages af leverandøren, og den digitale platform håndteres også af leverandøren, som leverer data til kommunen.

Organisatorisk

Løsningen er forankret i Vej og Park. Det er også her, udviklingsprojektet fandt sted.

Kompetencemæssigt

Leverandøren står for indsamling, bearbejdning og analyse af data. Det kræver dog, at medarbejdere forstår den data, der bliver sendt, og reagerer på den.

Økonomisk

Lille investering i kroner og ører.

Der er et lille forbrug af medarbejdertimer i implementeringsfasen, men efterfølgende er det meget lidt med 20 minutter pr. uge.

Sådan kommer du i gang!

  1. Find ud af, hvad der er vigtig for jer? Er det CO2-besparelsen, arbejdsmiljøet, økonomien eller noget helt andet. Undersøg derfor alle gevinsterne.
  2. Sørg for, at der er en engageret medarbejder, som er interesseret i at drive udviklingsprojektet, da det kan tage tid, og der kan opstå udfordringer med fx sensorer.
  3. Løsningen er ikke altid en besparelse, så undersøg forretningscasen. Den er nok bedst ved større afstande.

 

Tak til KL og Smart City Insights for at præsentere casen.

Vil du læse om flere klimateknologier med dokumenteret effekt, så læs oplægget her.

Fuldmere virker

Vil du vide mere om, hvordan Nordsense-løsningen kan hjælpe dig med at optimere din affaldsindsats?